Læringskrummer

Gemt i følgende kategorier Læringspunkter den maj 30, 2008 af judylicious

Jeg slår hermed et stort brød op, der indhenter ikke mindre end 15 læringskrummer….:

Nu er jeg klar til eksamen!

1. For Web-tv kan det lettere lykkes at fange seeren hvis en guide/vært præsenterer indslaget. Identifikation omend en smule fascination er essentielt.

2. 360 graders koncepter handler også om at samle ensartede koncept-grene ind under overordnede power-brands, så brugeren får fornemmelsen af sammenhæng og gennemførelse.

3. Jeg har en følelse af uafhængighed efter at have arbejdet med 360 grader. Trods manglende kompetencer indenfor HTML-kodning og net-uploading osv. har jeg en fornemmelse af, at mit færdige produkt har en mere selvstændig form nu og den virkelige verden føles tættere på. Lidt en “synkronitets-feel” om man vil.

4. Når vi får mere tid til vores indslag/ koncepter/ produkter (ude i den virkelige verden) ved jeg, at vi (netop også fordi projekterne tilegner sig mere arbejdstid) kan opnå denne gennemførlighed og sammenhæng.

5. Det er vigtigt at bruge tid på at caste den/de rigtige person/er.

6. Så vidt det er muligt er det en fordel at fremlægge det pågældende projekt i den sammenhæng det indgår i (f.eks. indslag til web-tv skal vises i den tilsigtede opløsning på nettet).

7. At UM vil lave web-tv og brandes via en you-tube-kanal har ændret min verdensopfattelse, fordi en offentlig myndighed ud fra min tidligere opfattelse ville være alt for seriøs og ikke have kommerciel interesse.

8. I gruppearbejde er det stadig vigtigt at bruge hinandens kompetencer, men jeg synes jeg er blevet bedre til at opsøge en forbedring af mine fejl og kaste mig over de ansvarsområder jeg normalt ikke ville være safe i.

9. Mht. læsegrupper har jeg lært at de fungerer som en meget fin støtte (at vide at den er der), men har desværre ikke kunne finde tid til at være en del af den endnu….

10. Jeg ser frem til at være med til at dække jazz-festivallen, for jeg ved at 360 grader-koncepter/ideer/værktøjer/læringspunkter bliver nyttige når vi skal lave indslag til deres web-tv.

11. Sparring og friske øjne på det, jeg har set mig blind på i et par timer, giver så fantastisk meget og jeg skal være bedre til at bruge de andres øjne!

12. I et 360 graders koncept skal hver medieplatforms indhold helst være unikt, dog i en sammenhæng af et omfangsrigt powerbrand og det er derfor vigtigt at hver unikke del af det samlede koncept har et liv i sit eget univers og livet fortsætter efter oplevelsen, muligvis integreret i et nyt individuelt- eller fællesskabt univers. (Chefredaktør for B & U i DR: 1 times tv = 100 timers leg)

13. Verden er i uophørlig bevægelse. Tid, sted, mennesker, følelser og tanker bevæger sig/udvikles, men i forskelligt tempo og nogle gange er det een selv der styrer fremdriften, andre gange “slowes flowet” og vi har brug for at tanke op og reflektere, så et nyt temposkift kan ske.

14. Det er derfor til dels hårdt, men i langt højere grad lærerigt og nødvendigt at prøve i perioder at være under tidspres og skulle kunne handle, tænke og reagere på flere tangenter samtidig.

15. Jeg har været vant til en form for dialog, hvor kanter ofte bliver slebet af før ideen, feedbacken eller reaktionen når frem til mig. Det har derfor taget mig lidt tilløb at skulle vænne mig til Peters retorik, men ikke desto mindre påskønner jeg nu hans dialogform, for han skaber nuanceforskelle, som jeg ikke før var vant til.

Læringsplumber

Gemt i følgende kategorier Læringspunkter den maj 23, 2008 af judylicious

1. En frisk hukommelse giver bedre læringspunkter, for så er de jo lige dér, forrest i baghovedet, klar til at blive hevet frem!

2. Det gælder også for aftaler og uafsluttede projekter; liiige og strække den til imorgen er ikke en engangsforestilling, men en uendelig cirkel, der avler flere og flere hængepartier hen af vejen.

3. VINKLING! Jeg savner Jacob Fenger! (Det kan ikke siges nok!) -VINKLING!

4. En rigtig god ide at være klar over sit eget tids- og rumbehov, når et projekt sættes igang. Hvor lang tid vil det tage at komme på ideen? Hvor lang tid skal jeg sætte af til at klippe? -osv.. á la MPL…

5. Jeg har lært at skulle være omstillingsdygtig ude på en opgave, hvis forventningerne ikke indfries. Det er vigtigt at kunne se nye muligheder i den nye uventede situation.

Personaer

Gemt i følgende kategorier Opgaver med emneord , , , , den april 30, 2008 af judylicious

Johnny Axen:

Café-ejer i Kbh.
50 år. Gift. Har en søn på 25.
Persona: Practical spectator

- ”Jeg har en IPhone, som jeg også bruger til at høre musik på, men sender max 1 sms om dagen. Jeg bruger nogen gange kamera-funktionen på mobilen, men det sker ikke ret tit”.

- ”På arbejdet benytter jeg mest computeren til at tjekke mails”.

- ”Jeg gider ikke konkurrencer på nettet og er heller ikke medlem af facebook eller sådan noget.”

- Hvad ser du i fjernsynet?
”Derhjemme ser vi meget forskelligt, men mest underholdning. Jeg kan godt lide at koble af foran fjernsynet.”

Hjemme hos Johnny har de 2 harddisk optagere. Det er mest optagede programmer han kobler af til.

- ”På den måde slipper jeg for reklamerne.”

Johnny kan derfor også karakteriseres som en digital living-persona.

Helle Søndergaard

Helle Søndergaard:

Bankrådgiver i Kbh
45 år. Fast parforhold. Har to piger på 14 og 22 år.

Persona: Information lover

- ”Jeg bruger nettet til at blive opdateret med nyheder og information”

- Hvordan bruger du medierne i forbindelse med dit arbejde?
”Jeg besøger tit Børsens hjemmeside og abonnerer på deres nyhedsbrev. Derudover er jeg ofte på Berlingske hjemmeside og abonnerer på Isabella Smith nyhedsbrev om brugskunst.”

- ”Jeg tager alle de gratis aviser jeg kan komme i nærheden af og prøver at få læst dem alle i løbet af dagen.”

Helle Søndergaard har også karakter af en social seeker, da hun har interesser der normalt er tildelt den lidt yngre generation.

Bl.a. følger hun med i ”Paradise hotel” på TV3, har en facebook profil, hvor hun jævnligt sender små film videre og hun chatter, blogger og mailer for at holde kontakten med sit netværk.

Læringsbomber

Gemt i følgende kategorier Læringspunkter den april 25, 2008 af judylicious

1. Brugeren hænger uløseligt sammen med ideen og er omdrejningspunktet for et succesfuldt 360 graders koncept.

2. Opmærksomheden skal rettes mod hvordan og hvem der styrer livet i et indholdsuniverselt koncept.

3. Trods forventning om disponering for fænomenet, er jeg endnu (heldigvis) ikke blevet fanget af “blogging-hypen”..

4. Det står mig nu endnu mere klart og tydeligt at branding og eksponering kommer før indhold.

5. Overfortolkning og nærtagenhed skal man ikke lade sig styre af, når man læser eller skriver blogs. Det er simpelthen for dumt!

Harry

Gemt i følgende kategorier Opgaver med emneord , , , , , , den april 25, 2008 af judylicious

DSB & Harry….

Hvad gør det til et 360 graders koncept?
- Harry forekommer på mange forskellige medier og platforme.

Hovedmediet?
- Tv reklamer

Hvilke andre medier er involveret?
- Børnebøger
- Plakatreklamer
- Spil på nettet
- Julepynt, konfekt
- Wallpaper til computer
- Harry dukker/legetøj
- DSB Harry-meal
- Radiospots
- Kæmpe Harry maskot

Hvordan spiller de forskellige platforme sammen?
- Det er alle bygget op af Harrys værdier og hans personlighed.
- Den lilla farve går igen – (genkendelighed hos kunderne).

Hvilke form for bruger-involvering er der indtænkt?
- Computerspil på www.dsb.dk
- Malebøger til børnene i toget
- Legetøj
- Børnebøger
Kort karakteristik af ide og indhold samt hvem der står bag.

- Harry er den komiske figur, som er seerens hjælper, der spørger om de mærkelige spørgsmål. Han forstår ikke fordelene ved at køre i tog, men Bahnsen er den, der forklarer hvad DSB er og vil.

- Harry og Bahnsen er udviklet i et samarbejde mellem DSB og reklamebureauet Bates/Red Cell.
Bates har produceret alle filmene sammen med produktionsselskabet Blarke Sonne Levring.
Filminstruktøren hedder Kenneth Kainz og dukkeføreren Bob Stutt, der bl.a. har lavet Muppet Show. Stemmen bag Harry er Søs Egelind, og Bahnsen spilles af Søren Pilmark.

Senest er Solvej, der repræsenterer de nye Kort & Godt butikker på stationerne, blevet introduceret i konceptet – stemmen bag hende er ligeledes Søs Egelinds.

SWOT-analyse:
Styrker:
Genkendelighed (lilla-farver, dukken, osv)
Vedholdenhed – alle kender ham.
Idéen kan let udvikles – f.eks.: Solvej.

Svagheder:
At DSB satser alt på én figur – ingen variation.
De risikerer at folk bliver trætte af ham Harry.

Muligheder:
Udvikling – Solvej

Trusler:
Igen at alle kender ham – og måske bliver trætte af ham.

NABC:

Need/Behov:
DSB har skabt en visuel identitet, som efterhånden er blevet mere folkelig.
Netop fordi DSB ikke har det bedste ry pga. forsinkelser, konstant sporarbejde osv., har de ekstra brug for ekstra opmærksomhed – positiv opmærksomhed.

Approach:
Tv-reklamer m.fl.

Benefit:
DSB har fået en god profil, som alle kender.

Competition:
Der er i øjeblikket ikke den store konkurrence. Kun Arriva, som i de seneste år kun har skabt dårlig omtale for dem selv!

Andet info om Harry-reklamerne:
- Der er produceret over 80 reklamefilm med Harry og Bahnsen.

Harry og Bahnsen blev kåret af Politikens læsere, som årets bedste reklamefilm i 2000. Filmene har vundet TV2’s reklamepris Den Glade Seer ikke mindre end 31 gange – og er dermed Danmarks mest populære koncept nogensinde.

En af filmene vandt en Arnold ved 2005-uddelingen i kategorien ‘Instruktionsprisen’ og en anden film har endvidere været nomineret til en TV2 Zulu Award i 2002.

Konceptet har desuden vundet Børsens Reklamebarometer-pris i 2004 og fået en delt 2. plads (4 ud af 5 stjerner) ved DRRB’s Advertising Effectiveness Award 2004.

Ved konkurrencen om årets dagbladsannonce var en annonce for Kystbanen kåret til en af Danmarks 10 bedste annoncer i 2003.